Formålet med Natteravnene er:

• at skabe øget social værdi, gennem omsorg og forebyggende indsats.
• at medvirke til øget livsglæde, trivsel og integration især blandt udsatte børn og unge i det offentlige rum.
  

Indsatsen udføres af ganske almindelige frivillige voksne – helt uafhængig af baggrund, som vælger at tage et medansvar for udviklingen i deres lokalområde.

Det danske Natteravne-koncept er udviklet i Natteravnenes Landssekretariat op til 1998, hvor den første Natteravneforening så dagens lys i marts, på basis af mange års erfaringer fra Sverige og Norge.
Det danske koncept bygger på, at et lille, professionelt drevet Sekretariat, som oftest på opfordring, hjælper lokale ildsjæle i gang med det frivillige arbejde.
 
Idéen, de tilhørende gule jakker, t-shirts, veste, materialer, hjemmeside, uddannelse, ulykkes-forsikring, krisehjælp, bolcher, ID-kort m.v., bliver normalt stillet gratis til rådighed for foreningerne af Sekretariatet.
 
Sekretariatets og de landsdækkende fællesomkostninger er primært finansieret af socialt ansvarlige virksomheder, fonde og privatpersoner.  

På samme måde tilstræber de enkelte foreninger at få dækket deres lokale budgetter på 5-25.000 kr. årligt, primært gennem støtte fra det lokale erhvervsliv, Lions, Rotary, spillehaller og lignende, i tillæg til de ydre rammer og fællesomkostninger, som Sekretariatet står for. Sekundært kan de lokale foreninger søge kommunale §18 midler.

De lokale foreningers budgetter dækker normalt udgifter til mobiltelefon, porto, transport og ophold i forbindelse med efteruddannelse, Landsmøder, Årsmøder m.v. samt medlemspleje, idet kommunen eller andre, normalt stiller gratis lokaler til rådighed for dem, hvor de kan opbevare de materialer, som Sekretariatet forsyner dem med.

Natteravnene er én af moderne tiders hurtigst voksende folkebevægelser i Danmark.

I modsætning til de fleste andre frivillige foreninger, ligger det i konceptet, at de frivillige kun er med et par gange i kvartalet, gennemsnitlig 1½ år, hvorfor foreningerne hele tiden skal forny antallet af medlemmer, og derigennem sprede ansvarlighed og budskabet om at det er let, og ganske ufarligt, at medvirke, så så mange som muligt får lejlighed til at deltage.

Konceptets idé, aktiver, rettigheder og knowhow i Danmark indehaves af en almennyttig fond, Fonden for Socialt Ansvar, og stilles gratis til rådighed for interesserede frivillige på ”franchise-lignende vilkår” og er således nyskabende indenfor frivilligt socialt arbejde i Danmark.

Natteravnenes Landssekretariat er ansat af Fonden for at varetage udbredelse og servicering af konceptet og de tilhørende landsdækkende opgaver på non-profit basis.
Se nærmere om den frivillige bestyrelse og Fonden på www.socialtansvar.dk

Bl.a. Ugebrevet MandagMorgen har fremhævet Natteravnene som et af de mest markante eksempler på social innovation og socialøkonomisk virksomhed i Danmark.

Samarbejde om forebyggende, trygheds skabende initiativer, samt medfinansiering af det landsdækkende arbejde er principielt tilgængeligt for alle socialt ansvarlige virksomheder, fonde, institutioner, foreninger, privatpersoner og myndigheder, der vil markere deres sociale engagement uden modydelser.

Næsten uanset hvilken synsvinkel man anskuer konceptet fra, vil det trods sin enkelthed vise en usædvanlig alsidighed og styrke. Det berører følgende områder:

A)    Social ansvarlighed

B)    Bredt samarbejde - mellem frivillige, virksomheder og offentlige 
       myndigheder

C)    Mangfoldighed og integration i bredest mulig forstand

D)    Forebyggende effekt både på det sociale- og juridiske område

E)    Lokalt engagement, hvor den enkelte kan gøre en forskel

F)    Hurtig effekt uden nævneværdige omkostninger

G)    Enkelt at "eksportere"

Konceptet kaldes i daglig tale for "Natteravnene".

De frivillige Natteravne får gennem en informationsaften og tre følgende aftenkurser (eller et heldags lynkursus), som Sekretariatet står for, indsigt i, hvordan de, med sund fornuft og som gode, ædru rollemodeller kan supplere det tryghedsskabende forebyggende arbejde, som politi, SSP / kommunen, beboerrådgivere og frivillige foreninger udfører på lokalt plan.
 
Desuden lærer de, hvordan de især kan hjælpe udsatte børn og unge på mange måder, når de går deres ture, i hold på tre, i de karakteristiske gule jakker, på tider og steder, som de selv finder relevant på lokalt plan. Natteravnenes andet fokus er således omsorgsfuld voksen-kontakt til udsatte unge.

Effekten har erfaringsmæssigt primært været mere trygge og livsglade børn og unge, og naturligvis også mere trygge voksne og ældre borgere. Forhold som er guld værd, men som kan være svære at måle – og dog.
Af IfKA’s konjunkturanalyse i 2000 fremgik det, at danskernes primære bekymring i 1999 var vold og utryghed. Det har ændret sig! Af MandagMorgen og TrygFondens ”Trygheds-analyse” fra dec. 2004 fremgår det, at et af de væsentligste bidrag til forbedret lokal tryghed er ”Natteravnene” og Natteravnene fremhæves også i Det Kriminalpræventive Råds og Københavns Universitets ”Ringstedrapport”. Også Justitsministeriet fremhævet Natteravnene i sin livsstils rapport i aug. 2008.
Og aktuelt er TrygFonden ved at forberede en professionel evaluering af Natteravnenes indsats.
Samtidig har de mange tusinde frivillige ved selvsyn kunne opleve, at de unge opfører sig meget bedre end deres rygte.

Mange børn og unge bruger Natteravnenes sunde fornuft som "lynafledere" i forbindelse med forskellige ungdoms- og identitetsproblemer.
Mere alvorlige sager bliver af de frivillige, henvist til professionel hjælp gennem SSP eller anonym rådgivning, på trods af, at mange unge formelt er trætte af deres forældre og især velmenende professionelle / pædagoger.

Siden starten i 1998 har Natteravnene trøstet i kærestesorger, reddet folk fra at drukne, hjulpet selvmordskandidater væk fra veje, togskinner og broer, hjulpet folk som er kommet til skade eller blot skal have hjælp til ét eller andet – ofte i forbindelse med beruselse, samt forebygget en masse potentielle voldssituationer og skabt en masse god social sameksistens.

Man har også kunne måle et mærkbart fald i anmeldelse af hærværk på op mod 50% (for millioner af kr.) i flere politikredse.
Mindsket gadevold m.m. har også været en positiv sideeffekt af Natteravnenes synlighed, hvilket pressen har fremhævet hundredvis af gange årligt, ofte på basis af erfaringer fra lokale Natteravneformænd.
Men det er primært hjælp til og omsorg for udsatte børn og unge, der er Natteravnenes mission.
Nogle steder er det blevet ”for kedeligt” for de mere eventyrlystne Natteravne, fordi de unge netop udviser den adfærd, som var ønsket – men voksenkontakten vil der altid være brug for, da de unge er meget usikre og utrygge i teenager årene.
En tendens der udvikler sig i negativ retning, hvor de unge, i alt større udstrækning, føler sig utilstrækkelige og uden værdier eller identitet. Hvilket kan føre til isolering, ekskludering, bandetilknytning eller radikalisering.

Så der vil altid være brug for Natteravne med hjertet på det rigtige sted!

Desuden har de frivillige mange steder bidraget til en mere ansvarlig holdning til rusmidler, spritkørsel og forebyggelse af mange andre lokale problemstillinger, samt holdt unge væk fra bandemiljøerne.
Men desværre arbejder det svigtende forældreansvar ikke på vores side, hvorfor vi løbende efterlyser formel forældretræning – ”kørekort til børn” for førstegangsfødende og forældre med  teenagere.  

Hvis bare Natteravnenes åbenhed og gode råd har kunnet forebygge anbringelse af ét barn udenfor hjemmet, har samfundet sparet fra 20 – 250.000 kr. pr. måned.
For slet ikke at tale om de mest kriminelle, der i en alder af 25 år ofte har kostet samfundet fra 20-40 mio. kr. i meromkostninger, i forhold til velfungerende unge.

Svenske nationaløkonomer opgjorde i 2008 merudgiften til ”børn i risikozonen” til 6,4 mia sek. pr. årgang.
Eller over 200 mia. sek. pr. årgang over en livshorisont, da disse mennesker normalt skal være på offentlig forsørgelse hele deres liv.

Hvis indsatsen blot har kunnet forebygge én misbruger, én spritkørsel og relaterede skader, eller reddet ét ungt menneske fra selvmord, er indsatsen uvurderlig – og det sker jævnligt.

Hver Natteravneforening er ofte på gaden med flere hold og ofte flere gange om ugen.
Men hvis bare 200 af de mange lokalforeninger er på gaden 1-2 gange om ugen med ét hold på 3 frivillige, i gennemsnit 4 timer i 50 uger, svarer det på årsbasis til 180.000 timer, eller en samfundsinvestering på ca. 22.000.000 kr., ved en fiktiv timeløn på 120 kr.

De mere etablerede Natteravneforeninger og Landssekretariatet er også base for andre lokale samarbejdsprojekter bl.a. netcafé, væresteder, sodavands-disco samt ”ansvarligheds-træning” for forældre, med fokus på at nedbringe misbrug samt øge debutalderen for alkohol og skabe trygge, festlige rammer bl.a. om blå mandag, byfester, idrætsstævner, hjemkørsel, bedre integration og støtte til udsatte grupper.
 
Gennem Natteravnenes Landssekretariat og på landsmøder bliver de frivillige løbende opdateret med ny viden, gode idéer og almen erfaringsudveksling.

Sekretariatet står bl.a. også for supplerende uddannelse (praktisk kriseløsning, regn-skabsføring, bestyrelsesarbejde, personlig fremstillings teknik, hjemmesider, bestyrelses-arbejde m.v.), landsdækkende erfaringsudveksling og fungerer som hotel for foreningernes hjemmesider samt forhandling af landsdækkende og nordiske samarbejdsaftaler med f.eks. trafikselskaberne, som principielt alle tilbyder gratis kørsel, når Natteravnene er på gaden i hold på tre i deres gule jakker.

Ad A)    Social ansvarlighed

Projektet bygger på:

At børn og unge har brug for omsorg, rammer og synlig ansvarlighed i deres opvækst
At det ikke er "samfundets skyld", når det går galt for børn og unge At den professionelle offentlige forebyggende indsats kan suppleres med frivillig indsats
At alle principielt kan være med til at gøre en forskel
At forældre og andre voksne med socialt overskud, bør fremstå for  de unge som gode lokale rollemodeller og tage medansvar for udviklingen ved at tage en tørn i en periode
At børn og unge selv har et ansvar for deres adfærd
At den danske foreningsstruktur er en glimrende ramme for et projekt af denne art
At stadig flere virksomheder tager og viser et socialt ansvar – også udenfor arbejdstid ved at støtte Natteravnene på mange spændende måder

AD B)    Bredt samarbejde  

(frivillige – offentlige – virksomheder)

Projektet er et skoleeksempel på hvorledes et sekretariat i en almennyttig fond, kan drive et koncept, som i frivilligt samarbejde med flere offentlige myndigheder (byråd, politi, SSP-udvalg samt rusmiddel-konsulenter) samt 1. hjælps instruktører fra Falck m.fl., kan uddanne almindelige frivillige voksne i forebyggende arbejde, med alsidig støtte fra socialt ansvarlige virksomheder, fonde, private og foreninger, støttet af en meget omfattende og positiv presse. Og hvor især det lokale erhvervsliv sikrer de mange lokale foreningers løbende drift.

Projektet tager afsæt i, at mange ansvarlige voksne gerne vil gøre en indsats, for på frivillig basis, at være med til at øge den lokale tryghed, især for børn og unge, når de færdes udenfor hjemmets vægge – også på "umage" tidspunkter, hvor det offentlige rum næsten har været overladt til de unge selv i årevis.
Men hvor der nu snart er flere Natteravne på gaden end nærpoliti – især fredag og lørdag nat.

De frivillige voksne har bl.a. manglet en simpel model, som dels har gjort det

Let at etablere
Let at organisere
Let at deltage også i kortere perioder
Let at skabe effekt, uden sociale eller politimæssige beføjelser,
Let at tilpasse til mange forskelligartede lokale problemstillinger  
Legalt især overfor egne børn og unge
Legalt i relation til uformelt samarbejde med offentlige myndigheder
Synligt at der er tale om hjælp til, og ikke opsyn med de unge
Let at "kvalitetssikre" deltagernes motiver og adfærd
Let at drive / finansiere
Let at få positiv opmærksomhed gennem konstruktiv dialog med pressen
Let at skabe nye personlige netværk
Let at udbygge med andre initiativer for børn og unge

Myndighederne har bl.a. manglet en model som har:

Flyttet fokus fra symptom-bearbejdning til forebyggelse
Haft borgernes frivillige opbakning
Ikke har medført øgede omkostninger eller indsats, men har
Kunne begrænse offentlige udgifter forbundet med hærværk, vold, misbrug
Kunne skabe hurtige, uforpligtende og synlige resultater
Kunne medvirke til at skabe øget lokal tryghed – fysisk og psykisk
Kunne supplere den forebyggende indsats i den offentlige sektor
Kunne sikre at Natteravnene ikke fremstår som private vagtværn eller lignende
Kunne begrænse visse udgifter til private vagtværn og syge/sundhedsvæsen
Kunne sikre et godt samarbejde med SSP og gadeplansmedarbejdere
Kunne sikre en ensartet opbygning og indsats / adfærd overalt i landet
Kunne forsvare samarbejde med private virksomheder og -foreninger

De private virksomheder har bl.a. manglet en model hvor de har:

Kunne profilere sig som socialt ansvarlige, både overfor deres medarbejdere, kunder markedet / pressen og offentlige myndigheder
Kunne støtte frivillige initiativer på en relevant, uforpligtende og forsvarlige måde, enten med kontanter eller naturalier indenfor deres kompetence område eller ved at opfordre deres medarbejdere eller kunder til at blive frivillige
Kunne sikre deres interesser yderligere mod overgreb
Kunne lave tiltag, hvor medarbejderne udfører en social opgave med støtte fra deres egen virksomhed, og hvor virksomhedens og medarbejdernes værdisæt er ens.
Kunne øge deres omsætning samt tiltrække og fastholde ansvarlige medarbejdere ved at markere sig som socialt ansvarlige

De frivillige foreninger har bl.a. manglet en model hvor de har:

Kunne støtte, medvirke / netværke og profilere sig bl.a. for at kunne skaffe nye medlemmer og midler og / eller gennemføre flere lokale projekter sammen.

Ad C)    Mangfoldighed og integration:

Projektet har fra første færd appelleret til aktive borgere med sund fornuft og ansvarlighed. Natteravnene er forældrenes forlængede arm ud i det offentlige rum, hvor de frivillige alene er til stede som medmennesker og samtidig afspejler det omkringliggende samfund, helt uafhængig af:

- alder      
Natteravnene er i dag fra 19 til 95 år.
De fleste er forældre med teenagere. En anden stor gruppe er bedsteforældre og pensionister. Mange er enlige, som søger netværk.
 
Den seneste udvikling går i retning af, at ældre-foreninger og etniske kvindegrupper indgår samarbejde med Natteravnene. Dels for at gå ture i dagtimerne på hverdage for at få motion, dels for at skabe integration mellem generationerne og for at fjerne egen frygt for omgivelserne og lære nyt.

Der bliver også generelt fokuseret meget på Natteravnenes vandringer som sund motion, som forebyggelse af livsstilssygdomme samtidig med at man udfylder en vigtig lokal social opgave.

- køn      
Natteravnene er ligeligt fordelt på mænd og kvinder, og holdene på tre er normalt planlagt således, at der mindst er én kvinde på holdet.

- uddannelse   
Natteravnene rummer alt fra arbejdsløse ufaglærte til højt specialiserede akademikere - offentligt som privat ansat.

- politik   
Natteravnene arbejder upolitisk, men rummer medlemmer af enhver politisk observans. Flere er politisk aktive - på alle niveauer i samfundet.

- religion   
Natteravnene har alene et humanitært budskab, og rummer således både personer som er ateister og folk fra de fleste trosretninger. Danske som nydanske.

- sprog     
Natteravnene taler dansk. Men medlemmer med anden etnisk baggrund end dansk udgør et stadig stigende antal, med hovedvægt på arabisk og tyrkisk.
I enkelte foreninger har mere end 90 % af de frivillige anden etnisk oprindelse end dansk.
De vigtigste informationsmaterialer er udarbejdet på flere sprog, bl.a. for at kunne informere tilflyttere om initiativet, så både børn og voksne kender Natteravnenes formål – og de voksne kan deltage og blive integreret i et nyt personligt netværk.

- arbejdsevne   
Natteravnene rummer medlemmer med handicap og nedsat arbejdsevne, som tilpasser deres indsats efter deres fysiske og psykiske forudsætninger.

Flere arbejdsløse og borgere på invalide- eller førtidspension har således fundet nyt indhold i deres tilværelse gennem denne humanistiske indsats.

Psykisk syge personer deltager ikke i vandringerne i de gule jakker, men kan godt være medlemmer af de lokale foreninger og udføre andre opgaver.
    
- tid   
Natteravnene kan deltage i det omfang de har lyst og deres fritid tillader det.
Normalt deltager folk i vandringer 1-2 gange i kvartalet, i gns. 1½ år. Men flere gør det at være Natteravn til en livsstil og er med i mange år.
 
Det er ingen kvalitet i sig selv, at gå mange ture, men at få flest mulige til at gå enkelte gange.

- andet   
Natteravnene har også formået at integrere medlemmer, som har haft en uheldig fortid, og derfor ofte mangler lokalt netværk.
Det er f.eks. tidligere misbrugere og tidligere småkriminelle, der kan medvirke administrativt, men normalt ikke går i de gule jakker.

Politi og kommunalt opsøgende medarbejdere, kan ligeledes indgå i det administrative arbejde, men aldrig gå i de gule jakker, da de er forpligtet til at gribe ind, samt rapportere hændelser de observerer i henhold til serviceloven, i modsætning til Natteravnene.
Enkelte offentlige ansatte har derfor søgt, og fået dispensation for servicelovens krav, for at kunne trække i de gule jakker.

Folk med ry for vold eller overgreb på børn vil hverken kunne indgå som aktive eller passive medlemmer.  

Ad D)    Forebyggende effekt.

Den forebyggende indsats retter sig både mod de "situationer" som Natteravnene gennem deres synlighed er med til at afværge (almindelig utryghed, hærværk, graffiti, slagsmål, gadevold, voldtægt, røveri, indbrud, brandstiftelse, spritkørsel o.s.v.) og de "skæbner", som de er med til at identificere og bearbejde, gennem deres hjælp til og dialog med – ofte berusede eller mishandlede eller på anden måde udsatte børn og unge, i det offentlige rum.

Allerede fra den første omtale af, at Natteravnene kommer til nye byer eller boligområder har man kunnet opleve en ændret adfærd blandt børn og unge og småkriminelle elementer, med mere livsglæde og øget tryghed for alle til følge.

Bedringen holder sig normalt på det lavere niveau. Dog ser vi stigninger på nogle områder, fordi folk igen tør anmelde, hvad de har været udsat for. Dette blev tidligere forbigået i tavshed.

Naturligvis er der tale om et bredt samarbejde af forebyggende karakter, men i flere politikredse har man ikke været sene til at give de frivillige Natteravne den ros, der også skal være med til at stimulere indsatsen.

Konkrete målinger har vist fald i anmeldelser af hærværk og vold på op til 50 %.
 
Den øgede sociale værdi af livsglæde og tryghed blandt unge og ældre, kan naturligvis ikke gøres op i penge.
Og det kan forebyggelse af spritkørsel og tilsvarende situationer heller ikke.

Men som eksempel, faldt udgifterne på hærværkskontoen i Lundtoftegade i København fra over 900.000 kr. om året til under 100.000 kr. efter etablering af Natteravnene.
 
Og der har årligt været million-besparelser på hærværk på offentlige anlæg, vejskilte m.v. rundt om i landet.

Mange borgere og erhvervsdrivende har tilsvarende haft mindre kontakt med deres skadeforsikringsselskaber, på grund af Natteravnenes forebyggende tilstedeværelse.

Ad E)    Lokalt engagement.

Et grundlæggende element i projektets succes har været det lokale engagement og samarbejde mellem en flerhed af interesser – frivillige, private erhvervsdrivende, forlystelsessteder, politi og kommunale myndigheder og institutioner, med positiv opbakning fra den lokale presse.

Det er åbenbart for os, der har fulgt etableringen af samtlige foreninger, at succesen er størst i de områder, hvor man også har et velfungerende SSP-samarbejde.

Det er uendelig vigtigt, gennem egen erfaring, at få skabt ambassadører med det synspunkt, at det nytter noget, og at den enkelte kan gøre en forskel.

Dette være sig, for med egne øjne at se, hvor gode og trygge forholdene faktisk ofte er, i forhold til folks fordomme, og bibeholde det gode lokalmiljø.
Eller om det er voldsomme eller uvante oplevelser, der har udløst interessen, og hvor interessenternes fælles indsats relativ hurtigt får ændret på de uheldige forhold (børnebander, dummebøder, knallertrace, problemer med debutalder i byen, rusmidler o.lign.).

Det er også interessant – om end beklageligt, at bemærke, at konceptet i meget langsommere takt bliver en del af hverdagen i storbyerne i forhold til lokalområder, hvor man har tradition for at samarbejde, og tage større ansvar for sin egen situation.  

Ad F)    Hurtig effekt uden nævneværdige omkostninger.

Som omtalt under pkt. D kommer den spontane effekt allerede i forbindelse med at områdets voksne – og unge, bliver opmærksomme på projektet.
Ansvarlighed smitter.

Men naturligvis skal børn og unge med dybere personlige problemer – og anden etnisk oprindelse, først vænne sig til Natteravnenes rolle og etik, før de indleder en dialog, og dermed kan få den omsorg eller hjælp, de måtte have behov for – ofte gennem SSP-systemet.

Dermed tages mange problemer i opløbet, hvor hjælpen er økonomisk overkommelig, virkningen større, og de personlige og samfundsmæssige konsekvenser mindre.

Natteravne-konceptet er tilrettelagt således, at der kun er begrænset behov for driftsmidler på lokalt plan.

Fonden bag Sekretariatet udlåner således Natteravnejakkerne til foreningerne, og giver dem normalt t-shirts, bolcher og andet startmateriale gratis, hvorefter de løbende hjælper med materialer til foreningerne.

Derudover ligger foreningerne selv stor energi og ære i, at udveksle erfaringer og søge økonomisk støtte eller hjælp i form af naturalier, som mobiltelefoner eller en kop kaffe, fra områdets lokale erhvervsdrivende eller foreninger/organisationer, og kun i nødstilfælde trække på kommunale midler til frivilligt socialt arbejde.

Mange lokalforeninger er kåret som fondes-, logers-,  boligforeningens-, lokalområders eller hele kommuners bedste sociale-, forebyggende- eller integrerende initiativ med
tilhørende hæder.

1.1.2004 overgik Natteravnenes Landssekretariat til at være en non-profit organisation under Fonden for Socialt Ansvar. Fonden blev endelig godkendt 27. august 2003.

Gennem Fonden kan alle bidrage til finansiering af projektet på landsplan – oven i købet fradragsberettiget efter gældende regler.

Ad G)    Enkelt at "eksportere"

Den grundliggende idé er et mere end 30 år gammelt svensk forældreinitiativ, der er blevet sat i system i 1987. I 1992 blev det ”eksporteret” til Norge. Arbejdet drives i dag fra mere end 900 frivillige lokalforeninger i disse lande.

For at sikre kontinuitet, erfarings- og konceptudvikling har man i Danmark valgt en model med et lille professionelt Sekretariat med ansat personale, der bl.a. har medført en stor ensartethed i konceptets anvendelse samt et konstruktivt samarbejde med offentlige myndigheder, virksomheder og andre frivillige foreninger samt en hurtig vækst.
Denne model forsøger man nu også at indføre i andre nordiske lande, primært baseret på finansiering fra socialt ansvarlige virksomheder, fonde og privatpersoner.
Der foregår også på anden måde erfaringsudveksling mellem de nordiske lande.
Der er således i 2003 etableret et Nordisk Fællesråd.

Lande som Kina, Sydafrika, Estland, Letland, Island, USA, Frankrig, Tyskland, England, Irland og Holland samt arabiske Tv-stationer har enten haft delegationer i Sekretariatet eller på anden måde vist interesse for at trække på konceptet.
Der er således, med dansk hjælp, etableret Natteravneforeninger i Letland og Nordtyskland. Og med norsk hjælp etableret foreninger i Slovakiet og enkelte i Spanien.
En del materialer findes således på andre sprog end dansk.

Fra november 2006 har der været ansat nydanske konsulenter i Sekretariatet, for at styrke relationerne til de etniske miljøer.

Alle interesserede kan søge relevant information om start og drift af nye foreninger på  Natteravnenes hjemmeside på Internettet – www.natteravnene.dk og fysisk trække på Sekretariatets medarbejdere og et særlig uddannet team af frivillige instruktører (SeniorTeamet) og få gratis materialer til informationsmøder og træning af nye frivillige.
Alle frivillige får tilbudt et træningsforløb – se ”tidsplan for start af ny forening”.

For yderligere information, ring (+45) 70 12 12 99
eller mail: info@natteravnene.dk